fbpx

Tilladelse fra Finanstilsynet

NORTH Realkreditrådgivning har tilladelse fra Finanstilsynet til at yde Boligkreditformidling.

Hvad betyder det at have tilladelse fra Finanstilsynet?

Pr. 1. januar 2014 skal virksomheder, der ønsker at yde finansiel rådgivning til privatpersoner, have tilladelse fra Finanstilsynet for lovligt, at kunne drive virksomheden.

Reglerne, om tilladelse til at drive virksomhed som finansiel rådgiver, findes i lov nr. 599 af 12. juni 2013. Du kan se NORTH’s tilladelse her.

Tilladelsen indebærer følgende elementer

  • at virksomheden er behørigt ansvarsforsikret med en forsikringssum på minimum 3.000.000 kr.
  • at ledelsen af virksomheden er godkendt samt “fit & proper”
  • at det faglige niveau i virksomheden er blevet vurderet tilstrækkeligt inden for alle rådgivningsområder
  • at der er forretningsgange på alle væsentlige områder.

Tilladelsen er din sikkerhed for, at virksomheden er kompetent til at rådgive dig indenfor alle de finansielle områder.

Der bliver yderligere ført løbende tilsyn med de virksomheder der har opnået tilladelsen. Formålet med tilsynet er at sikre, at ovenstående punkter til stadighed bliver overholdt. Specielt løbende uddannelse indenfor både investering, kreditprodukter, forsikring og pension vil blive vurderet.

Vi anbefaler

Vi anbefaler generelt, at du sikrer dig, at den rådgiver, der skal hjælpe dig, har tilladelse fra Finanstilsynet. Dette gælder, uanset om du ønsker rådgivning om realkreditlån eller andre produkter.

Tilladelsen er ikke en garanti for, at du oplever god og kvalitetsfyldt rådgivning, men den sikrer dig, at de basale ting er i orden. Du bør i øvrigt kontrollere, at virksomheden rent faktisk har opnået sin tilladelse, da der tidligere har været sager med virksomheder, der har reklameret med at have denne, uden det er tilfældet.

Du kan kontrollere om den virksomhed, du ønsker skal rådgive dig, er godkendt, ved at se på Finanstilsynets hjemmeside.