CITA baserede KortRente lån

Kreditforeninger og banker har en tendens til at promovere CITA-lån, og de kan have forsøgt at overbevise dig om at optage sådanne lån. Grunden til dette ligger i, at CITA-lån er fordelagtige for bankerne og kreditforeningerne.

Dette skyldes, at kreditforeninger og banker evalueres og bedømmes af forskellige ratingbureauer. Hvis disse bureauer vurderer, at der er en høj risiko forbundet med en bestemt forretningspraksis, vil de nedgradere vurderingen af banken eller kreditforeningen. Dette svarer til at give dem en dårlig karakter.

En dårligere karakter kan gøre det vanskeligere for banken eller kreditforeningen at sælge obligationer og finansiere deres aktiviteter. Som et resultat forsøger de at undgå disse negative vurderinger og nedgraderinger ved at markedsføre lån, der anses for mindre risikable, som CITA-lån.

Et CITA-lån har en variabel rente, og denne rente fastsættes hver sjette måned. Ud over denne rente, betaler du også et rentetillæg, som er forhandlet af kreditforeningen. Rentetillægget er et ekstra beløb, der lægges til CITA-renten for at gøre lånene mere attraktive for investorerne.

Lånet bliver refinansieret i bestemte intervaller, som fastsættes af realkreditinstitutterne. I øjeblikket er dette interval typisk hvert tredje år for de fleste kreditforeninger.

Dette betyder, at du på et CITA-lån ikke kun betaler renter og bidrag som på andre lån, men også et rentetillæg. Dette rentetillæg kan variere ved hver refinansiering af lånet.

For at forstå, hvorfor CITA-lånet er smart for kreditforeningerne, er det vigtigt at forklare, hvilke lån der ikke er smarte for dem.

De klassiske F1-lån er ikke favorable for kreditforeningerne. Dette skyldes, at ratingbureauerne har anset dem som risikable. Årsagen til deres risiko er, at de skal refinansieres hvert år.

Selvom du som låntager har optaget lånet i 30 år, er det i princippet kun lånt ud i 1 år af obligationsinvestorerne. Dette betyder, at kreditforeningerne hvert år skal spørge om lov til at låne pengene igen. Obligationsejerne kan i teorien nægte at låne pengene ud igen, hvilket straks ville skabe et stort problem for kreditforeningerne.

Derfor er F1-lånene af princip risikobetonede for kreditforeningerne. CITA-lånet er derimod smart, da det imødekommer kundernes efterspørgsel efter en meget lav, kortvarig rente, som for øjeblikket er på 6 måneder.

Derudover behøver CITA-lånet ikke at blive refinansieret hvert år. Hvor ofte refinansieringen skal finde sted, er op til kreditforeningen at beslutte. Ved den første udstedelse af CITA-lån blev de for eksempel refinansieret efter 3 år, men kreditforeningerne har efterfølgende haft frihed til at beslutte, hvor lang tid der skal gå mellem hver refinansiering. De kan også afgøre, hvordan obligationerne skal udstedes, og hvilken rente der skal bruges.

Et CITA-lån dækker de samme poster som rentetilpasningslån, inklusive:

1. Afbetaling af selve lånet.
2. Rentebetalinger.
3. Bidrag (betaling til realkreditforeningen).

Indfrielse eller konvertering

CITA-lånet er særligt kendetegnet ved, at det refinansieres hyppigere, normalt hvert tredje år. I forbindelse med hver afslutningen af en refinansieringsperiode har du mulighed for at indfri hele eller en del af lånet til kurs 100.

Mellem refinansieringerne kan du dog ofte opleve tab, hvis du vælger at indfri eller refinansiere lånet.

CITA-lånene har flere fordele:

1. Lav månedlig betaling: CITA-lånet har i 2016 en rente på omkring 0-0,1 %, hvilket resulterer i en lav månedlig ydelse. Samtidig har det en lavere bidragssats sammenlignet med konkurrerende lån som F1, som i de seneste år er steget mærkbart, især ved afdragsfrihed. Desuden har flere realkreditinstitutter valgt ikke at udstede flere F1- og F2-lån, hvilket gør CITA-lånet til et attraktivt alternativ for låntagere, der normalt foretrækker korte FlexLån.

2. Stor fleksibilitet: CITA-lånene bliver som udgangspunkt rentetilpasset hvert sjette måned, hvilket giver lånet en stor fleksibilitet. Dette betyder, at hvis renten begynder at falde eller stige, vil kursen bevæge sig lidt væk fra kurs 100. Men da der kun går seks måneder, før lånet bliver rentetilpasset, vil det i teorien ikke komme langt væk fra kurs 100. Dog kan faktorer som rentetillæg eller rentegulv påvirke kursen og føre den væk fra kurs 100.

3. Hurtigere rentetilpasning ved rentefald: Hvis du forventer, at renterne vil fortsætte med at falde, kan CITA-lånet være en fordel. Det skyldes, at renten justeres hurtigere end ved FlexLån, hvilket giver dig hurtigere fordele af rentefald.

CITA-lånet er derfor en attraktiv mulighed for låntagere, der søger lavere månedlige ydelser og fleksibilitet i forhold til rentetilpasning.

Ligesom med alle andre lån er der også ulemper ved CITA-lånet:

1. **Kreditforeningens muligheder for at ændre lånets vilkår:** Når CITA-lånet skal refinansieres, typisk hvert tredje år, har kreditforeningen mulighed for at ændre flere af lånets vilkår. De kan justere, hvor lang tid der skal gå, før lånet refinansieres igen, hvor stort rentetillægget til investorerne skal være, hvor ofte lånet skal rentetilpasses, og hvilken rente lånet skal basere sig på. Disse ændringer baseres primært på markedets og investorernes efterspørgsel.

2. **Hurtigere rentetilpasning ved rentestigninger:** Selvom det er en fordel, at CITA-lånet hurtigt tilpasses ved rentefald, kan det være en ulempe, da lånet også reagerer hurtigt ved rentestigninger.

3. **Meget lille besparelse ved en flad rentekurve:** Når rentekurven er flad, kan besparelsen ved et CITA-lån være minimal, hvilket kan gøre lånet mindre attraktivt.

For låntagere betyder det, at det lån, de optager i dag, ikke nødvendigvis er det samme lån om fem år. Der er en vis risiko forbundet med dette, da kreditforeningen kan ændre lånevilkårene i forbindelse med refinansiering.

Selvom det er positivt, at kreditforeningen ikke oplever problemer, betyder det ikke nødvendigvis, at lånet altid er det bedste valg for kunderne. Lånets attraktivitet afhænger af den enkelte kundes situation.

CITA-lånet har visse fordele, især når man forventer rentefald. I sådanne tilfælde kan kunderne hurtigt drage fordel af de lavere renter. For eksempel, hvis renten er 5% i dag og forventes at falde til 4% om et halvt år, kan CITA-lånet give kunden en rente på 5% i de første seks måneder og derefter 4% i det efterfølgende halve år.

Men lånet kan også have ulemper, især når der forventes rentestigninger. Hvis renten stiger som forventet, vil kunden opleve en hurtig stigning i renteomkostningerne.

Yderligere kan ulemper opstå på grund af kreditforeningens beføjelser. Kreditforeningen bestemmer en række faktorer, inklusive refinansieringsdatoer, rentetyper og rentetillæg. Kunden betaler ikke kun CITA-renten, men også et tillæg til obligationsejerne. Kreditforeningen vil forsøge at vælge et tillæg, der tilfredsstiller obligationsejerne og holder kursen tæt på 100. Men hvis de vælger et for højt tillæg, eller hvis obligationsejerne ikke finder det tilfredsstillende, kan kursen stige over 100, hvilket betyder, at låntageren ikke kan indfri lånet til kurs 100.

CITA-lån og FlexLån® har visse ligheder, men der er afgørende forskelle mellem dem. For at forstå disse forskelle og hvorfor CITA-lånet er mere fordelagtigt for kreditforeningerne, er det vigtigt at se på, hvorfor ratingbureauer og Finanstilsynet har været kritiske over for F1-lånene.

De klassiske F1-lån er problematiske for kreditforeningerne, primært fordi ratingbureauerne har anset dem for at være risikable. Dette skyldes, at F1-lånene skal refinansieres årligt, uanset at låntagere ofte har lånt pengene i op til 30 år. Faktisk låner kreditforeningerne pengene af obligationsinvestorerne i blot ét år ad gangen.

Dette årlige behov for refinansiering medfører risiko for kreditforeningerne. Hvis obligationsejerne nægter at genfinansiere lånet, kan kreditforeningerne komme i store problemer. Af denne grund betragter ratingbureauerne F1-lån som risikobetonede for kreditforeningerne.

CITA-lånet adskiller sig afgørende fra F1-lånet. Mens rentetilpasningen og refinansieringen sker samtidig på et FlexLån®, sker dette anderledes på et CITA-lån. Her justeres renten løbende uden behov for årlig refinansiering. Den seksmåneders CITA-rente er typisk lavere end renten på et F1-lån, da renten tilpasses hvert halve år snarere end hvert år.

Låntager betaler også et rentetillæg ud over CITA-renten, hvilket resulterer i en samlet rentebetaling på omkring 0% i 2016. Refinansiering finder sted med længere intervaller, normalt hvert tredje år. Dette betyder færre refinansieringer hvert år og en mere jævn fordeling over året.

En anden væsentlig forskel er, at FlexLån® udstedes som kontantlån, hvilket betyder, at låntagere altid får lån til kurs 100, og det er renten, der varierer, når kursen stiger eller falder.

CITA-lån er derimod obligationslån, hvilket betyder, at der kan opstå kursgevinst eller -tab ved oprettelsen. Dog starter lånet som regel tæt på kurs 100, og eventuelle kurssvingninger vil normalt ikke have en væsentlig indvirkning.

Den primære årsag til dette kursniveau er, at investorerne modtager en ny "markedsrente" hvert halve år. Hvis investorerne ikke mener, at rentetillægget er tilstrækkeligt attraktivt, handles obligationen under kurs 100. Omvendt, hvis de mener, at de kompenseres for meget, vil obligationerne handles over kurs 100.